Med ønsket om en glædelig jul

Med ønsket et forrygende 2015, takker jeg for året som gik. Tak for spændende samarbejder, inspirerende samtaler og gode oplevelser, der alle har beriget mig.

værksted

 

2014 har været forandringernes år. 1. april flyttede jeg efter 8 fantastiske år fra butikken på Nikolaj Plads. Derfor har jeg nu mulighed for at fordybe og videreudvikle mit formsprog i nye spændenden retninger. Hertil er jeg taknemmelig over at have fået tildelt dels et arbejdslegat fra Statens Kunstfond og et ophold på Statens Værksteder for Kunst.

2014 har desuden budt på kjolesyning til skønne kunder, kostumeopgaver til bl.a. “Black Diamond” og “Libertad“, et kunstneriske udviklingsvirksomheds projekt WØ608 i samarbejde med Barbara Wilson, undervisning på Statens Scenekunstskole og Margrethe Skolen.

Med ønsket om en velsignet jul sendes I det bedste tanker
Charlotte

 

Eksperimenter

plisse i stor skala

Jeg nyder i fulde drag opholdet på Statens Værksteder for Kunst og Design. Efterhånden er mit rum godt fyldt med stående, hængende og liggende eksperimenter.

eksperimenter

I denne uge har jeg fordybet mig i det spændende univers af mønstre og folder. Et område som rummer store spændende muligheder og stor kompleksitet.

 

Kostumer i det plisserede univers – danseforestillingen “Libertad”

Det er mig en stor fornøjelse at kunne inviterer til premiere på danseforestillingen “Libertad”, hvortil jeg har designet kostumer og scenografiske elementer helt i tråd med mit plisserede univers. Her en lille smagsprøve på forestillingen.

Forestillingen har urpremiere på Bora Bora i Århus d. 11. okt og spiller frem til d. 15 oktober Billetter kan købes her. Efterfølgenden spiler forestillingen d. 22-25 oktober på Dansehallerne i København. Billetter kan købes her

Foto Flemming Gernyx
Foto Flemming Gernyx

Denne kostumeopgav har for mig været et udfordrende og spændende eksperimentarium med scala og plissering. Kostumerne er udviklet i tæt dialog med danserne, hvor konkrete ideer er afprøvet i bevægelse i studiet. Kostumerne er udviklet i pap, et materiale der giver et skulpturelt udtryk og som åbner muligheden for at bruge dele som selvstændige scenografiske elementer.

foto: Flemming Gernyx
foto: Flemming Gernyx

Med “Libertad” tager flamongidanserinde og koreograf Selene Munoz sin stærkt personlige og moderne flamenco på en rejse med electric boogie-danseren Benjamin Skop og contemporary-danser Alexandre Bourdat i hver deres kulturbaggrund, traditioner, historie og teknik.
På scenen spiller kontrabasisterne Yasser Morejon Pino og Miguel Rodrigánez Cámara live. Musikken komponeret af de to kontrabasister samt af Jesper Mechlenburg.
Lysdesign Michael Breiner
Kostumer og scenografiske elementer: Charlotte Østergaard

foto: Flemming Gernyx
foto: Flemming Gernyx

Gennem årene har jeg sideløbende med min kollektion CHARLOTTE ØSTERGAARD COPENHAGEN haft en lang række kostumeopgaver til moderne dans. Opgaver hvor jeg med afsæt i formgivning eksperimenterer med kroppens mangfoldige udtryksmuligheder, både som en fortællingsbærer og en visuel formidler. Den moderne dans er ofte en abstrakt komposition uden en narrativ fortælling, men dog med et dramaturgisk forløb.

Jeg tager som altid imod private bestillinger af min kollektion CHARLOTTE ØSTERGAARD COPENHAGEN. Ring eller mail for booke en aftale.

Jeg håber at se dig/jer.
Gode efterårshilsner fra Charlotte Østergaard

Book en tid på mit nye værksted

Jeg har i sommerens løb fået et dejligt midlertidigt værksted. Så har du brug for en kjole til en særlig lejlighed eller til at pifte hverdagsgardaroben op, så tager jeg gerne mod bestillinger. Alle styles syes på mål og individuelle ønkser. Ring (+45) 22938138 eller mail for at book en aftale.

Siden jeg lukkede butikken på Nikolaj Plads er der sket mange spændende ting her hos mig. Jeg har modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond, som giver mig mulighed for at eksperimentere og udvikle mit formsprog. Desuden har jeg til efteråret fået tildelt et ophold på Statens Værksteder for Kunst, hvilket for mig er en gammel drøm, der er gået i opfyldelse.

For tiden arbejder jeg sammen med koreografen og flamingodanseren Selene Munoz om forestillingen “Libertad”. En meget spændende proces hvor jeg eksperimenterer med kostumer i pap som også kan fungere som selvstændige scenografiske elementer. Forestillingen vises til oktober i Åhus og København. Se en lille teaser for forestillingen her.

Eksperimeter og tid til fordybelse

Siden jeg har lukket butikken er der sket mange spændende ting. Jeg har været så heldig at få et arbejdslegat fra Statens Kunstfond, som giver mig mulighed for at fordybe mig i eksperimenter med plissering – en fordybelse som jeg længe har drømt om. Det er helt vidunderligt at kaste sig ud i eksperimenter og se, hvorhen det bringer en.

krydsplisse

 

Til efteråret har jeg fået den helt fantastiske mulighed for at fortsætte denne fordybelse, da jeg har fået tildelt et ophold på Statens Værksteder for Kunst og Design.

kostumer til Dansk Danseteaters “Black Diamond”

Det er nu en måned siden jeg flyttede fra butikken på Nikolaj Plads, og meget er sket siden.
Jeg har just færdiggjort kostumerne til Dansk Danseteaters nye helaftens forestilling “Black Diamond” med koreografi af den 4 dobblet reumert vinder Tim Rushton. Verdenspremieren var på Vejle Musikteater d. 1.5. 2014. En spændende kostumedesign opgave, der har givet mig rig mulighed for at lege og eksperimentere med udtryk.

Anne Middelboe Christensen skrev i Informaion d.5.4. 2014 bl..a. : “….Øverst er en balkon, hvor urskikkelser passerer: eventyrskikkelser med fjer og flæser og pigge og enhjørningehorn. For kostumedesigneren Charlotte Østergaard har leget med alverdens former, så både mænd og kvinder spurter rundt i forunderlige kjoler og slæb og kutter og biavlermasker. Alle blafrende gevandter fanger lyset – vidunderligt organisk og overraskende. Og både mænd og kvinder kan sagtens ligne drivende havfruer i sort…”

Wibe Wern skrev i Berlignske Tidende d. 10.5. 2014 bl.a.: “……….Højt oppe på en balkon skrider skikkelser afsted, som iklædt Charlotte Østergaards fantasifulde kostumer ligner takkede krystaller, og den lysende krystal i deres hænder minder os om lyset i mørket………”

I weekenden d. 9-11 maj spiller forestillingen på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Det er stadig få billetter til forestillingen. Derefter drager Dansk Danseteater på verdensturne til bl.a Polen, Kina og med forestillingen.

D. 6.4. blev forestillingen anmeldt af dokumentarinstruktør Janus Metz, forfatter Christel Wiinblad og komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen på DrK´s program “Smagsdommerne”.

 

Håber at se jer til forestillingen. De bedste forårshilsner fra Charlotte

Black Diamond sceneprøver

Kostumer til Dansk Danseteaters “Black Diamond”

"Black Diamond"

 image foto: Henrik Stenberg

I disse dage ligger jeg sidste hånd på kostumerne til Dansk Danseteaters “Black Diamond”. Det er et projekt, der konstant udvikler sig og tager nye retninger. Kostumerene er en undersøgelse af hvad som forstærker eller hæmmer dansernes bevægelser og er en fabulering over genkendelige klædningsstykker samt en dekonstruktion heraf. Desunden er kostumerne en undersøgelse af et skulpturelt udtryk, hvor krop og form smelter sammen samt en undersøgelse af hvordan et kostume kan bevæge sig ud i rummet, ud fra kroppen og blive et scenografisk element og samtidig forblive i dialog med kroppen.

Efter påske tager vi til Vejle for at arbejde på scenen, hvilket jeg glæder mig meget til.

Se den vidioen fra behind the scenes 

Premieren er på Vejle Musikteater d. 1.5, spiller derefter på Det Kongelige Teaters gamle scene og tager derefter på verdensturne.

Black Diamond, foto Henrik StenbergBlack Diamond, fotograf Henrik Stenberg

 image foto: Henrik Stenberg

Spændende udfordringer

TID TIL FORANDRING: For 8 år siden indtog jeg butikken på Nikolaj Plads 9. Det har været 8 helt vidunderlige år, og det er naturligvis med lidt vemod at jeg nu forlader stedet. Jeg takker alle kunder, kollegaer, ansatte og venner for mange vidunderlige oplevelser og stunder i de dejlige lokaler.

Nu er det tid til nye spændende udfordringer. Pr. 1.4. overtages butikken af nye ejere. Da jeg har travlt med at ligge sidste hånd på kostumer til  Dansk Danseteaters nye forestilling “Black Diamond” tager jeg i april samt starten af maj ikke imod nye bestillinger.

Black Diamond, foto Henrik Stenberg Jeg glæder mig til hen på foråret at kunne invitere til åbning af mit nye showroom. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få information om hvor og hvornår.

På gensyn! Gode forårshilsner Charlotte Østergaard

Black Diamond, fotograf Henrik Stenberg

Tid til forandring, butikken lukker

TID TIL FORANDRING: For 8 år siden indtog jeg butikken på Nikolaj Plads 9. Det har været 8 helt vidunderlige år, og det er naturligvis med lidt vemod at jeg nu forlader stedet. Jeg takker alle kunder, kollegaer, ansatte og venner for mange vidunderlige oplevelser og stunder i de dejlige lokaler. Fremover vil du kunne besøge mig og bestille mine kjoler fra mit showroom. Læs mere herom i mit nyhedsbrev

Nu er det tid til nye spændende udfordringer. Og jeg glæder mig til hen på foråret at kunne invitere til åbning af mit nye showroom.

2 dages flyttesalg med 40-80% på alt

Fredag d. 4.4 kl 12-18

Lørdag d. 5.4. kl 10-15

På gensyn! Gode hilsner Charlotte Østergaard