Dialogen med materialet – om fysikalitet i designprocessen

Støttet af Den Danske Scenekunstskole (DDSKS) og Udvalget for Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed ved Det Danske Kulturministerium (modningsstøtte). Projektet er udført i 2018

 I det traditionelle teater (og i mange produktioner på DDSKS) er fokus på produktet, kostumet i den færdige forestilling. Kostumet udvikles af scenografen ud fra et tekstligt, dramatisk og/eller billedemæssigt oplæg. En kostumeaflevering indeholder ofte karaktertegninger, tekniske tegninger, referencemateriale og materialeprøver. Det betyder, at endemålet er tegningen, hvilket ofte bliver rammesættende for måden hvorpå scenografen arbejder. Kostumeudviklingen foregår derfor hovedsagelig i to-dimensionel skitseform, af og til med tredimensionelle form- og materiale undersøgelser, men sjældent som egentlige kropslige eksperimenter. Kropslige eksperimenter forstået her som undersøgelser, hvor kostumedesigneren på egen krop og/eller en performerkrop fysisk undersøger kostumelignende elementer for at se, hvordan disse påvirker kroppen. Det kan eksempelvis være undersøgelser af balance, bevægelse og perception – undersøgelser der kan informere og kvalificere designprocessen. 


Hovedfokus i kostumeudviklingsprocessen og prøverumssituationen synes at være kostumets æstetiske kvalitet. Ikke desto mindre er kroppens fysikalitet essentiel set i en scenekunstnerisk kontekst. Teaterscenen bebos af mennesker – af agerende performerkroppe. 

Set fra dette perspektiv kan man tale om en “fraværende krop” i designprocessen og et “fraværende kostume” for performeren i karakterudviklingen i prøvelokalet. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan et kostume dels ses udefra (æstetisk) og dels opleves indefra (sensorisk) – som en undersøgelse af hvad der sker i mellemrummet mellem og/eller i sammensmeltningen af krop og kostume. 

I lydhørheden over for de to perspektiver (indefra og udefra) får vi i designprocessen indsigt i kostumets potentialer, som gør det muligt at stille os reflekterende til eget arbejde. Imellem disse to perspektiver (æstetisk og sensorisk) opstår en dialog, hvor vi måske nærmer os nye refleksioner om kostumets egentlige intention, ud  over at påvirke betragterblikket, der beskriver mellemrummet mellem performerkrop og kostume. 

Projektet udgør et ønske om at udvikle en metoden med arbejdstitlen “Dialogen med materialet – om fysikalitet i designprocessen”, der imødekommer problematikken “den fraværende krop” og “det fraværende kostume” i designprocessen.
Projektet ønsker at afsøge måder, hvorpå kroppens fysikalitet kan bringes tydeligere i spil. Hvor afprøvninger 1:1 på krop – af forskellige typer af prototyper/kostumelignende elementer –  er en del af designprocessen. Målet er at udvikle en metode, der sidestiller det visuelle udtryk (den æstetiske kvalitet) og den agerende krop (den sensoriske kvalitet), således at man i refleksionen anvender de to kvaliteter som dialogpartnere i undersøgelsen af mellemrummet mellem krop og materiale (volumen, materialitet, tektonik mv.)


Interviews “Proces og Prøverum” 

Projektet har som udgangspunkt fokus på arbejdsprocessen  – derfor havde jeg et ønske om at mappe landskabet mellem kostume og mode ud fra overskriften “proces og prøverum”. Jeg har selv et ben i begge lejre og trækker naturligt på egne erfaringer. For at give et bredere blik ind i feltet valgte jeg at interviewe følgende kollegaer i teater og mode industrien. 

  • Konstruktør/skrædder Louise Agger Gren, lang erfaring som teaterskrædder og er pt. ansat hos designeren Jesper Høvring
  • Konstruktør Tina L. Moesgaard, ansat i modefirmaet Part Two
  • Skræddersal leder Ghita Ohman og skrædder Pia Petersen ansat på Den Danske Scenekunstskole
  • Scenograf Helle Damgaard, uddannet på Den Danske Scenekunstskole 
  • Kostumedesigner Line Bech, uddannet på Central Saint Martins – University of the Arts London BA Hons Fashion Print
  • Designer Ann Lupich Elmkær, ansat hos modefirmaet Part Two

Desuden interviews om proces og metode set i et bredere perspektiv:

  • skuespiller Morten Burian
  • Helle Graabæk, tekstildesinger, fagleder på Designskolen i Kolding 


Costume-workshop, june 2018:

The workshop explored quistions like:

  • How does it feel like wearing a costume? How does the costume affect my movement and perception as a performer? Who do I become? 
  • How do we perceive someone wearing a costume? Which character arise?
  • How can we have an awareness of the costume from within and at the same time keep a gaze from the outside? As a wearer (performer), the feeling of the material on the body may be a personal experience; it is also critical to incorporate a second perspective – perceiving the costume from the outside. How can we have a critical dialogue between the sensorial feeling (inside) and the visual expression (outside) of a costume?

 The days were thematically divided: 

  • exploring ready made costumes: Character
  • exploring somatic costumes: Body
  • exploring material: Movement qualities

In the workshop I also wanted to challenge hierarchical borders and predetermined roles between tailor/designer, between technical/artistic educational staff, between teacher/student. Participating was a workshop leader (tailor Ghita Ohmann), an employee tailor (Pia Petersen), a colleague (teacher in entrepreneurship Rikke Lund Heinsen), two scenographer students (Mikkel Rostrup and Cæcilie Schjødt Tørnsø), two director students (Emil Rostrup, Sullivan Lloyd Nordrum), a guest (dancer/choreographer Sally E. Dean) and myself (teacher/independent designer). I wanted us to participate as equals not referring to our daily positions. So even though I facilitated the workshop I participated on an equal foot with the others. It became a joint experiment where everyone had their own focus and not just others participating in my research. 

The research was presented at Den Danske Scenekunstskole 14th and 15th of January 2019.