SWOP festivalen
KNYTTE BÅND er et af de vildeste samskabende projekter, jeg nogensinde har oplevet. KNYTTE BÅND projektet bestyrker min tro på at tekstilet og det tekstile håndværk kan skabe legende og nærværende fællesskaber. Fællesskaber hvor vi oplever, at selv om vores bidrag måske er en lille del af det større værk, så har vores bidrag stadig stor betydning.
KNYTTE BÅND projektet startede med workshops på Baunehøjskolen, Absalonsskolen og Treksonerskolen (læs mere under skoleworkshops), hvor i alt 550 børn deltog. På hver skole samskabte vi hen over en uge med børn fra mellemskolen (4 ,5, og 6 klasse) ét værk. På SWOP-festivalen samlede vi de tre værker og under festivalen fortsatte vi med at knytte (i workshops og i come-and-go sessions) videre på værket i fællesskab med børn og voksne – nogle af knytte-deltagerne havde allerede deltaget i en skole workshoppene, mens andre kom for første gang. (for english look below)
Som værter for projektet har vores (Linh Le og min) fornemste opgave været at skabe rammerne for workshoppene bl.a. ved at introducere knytteteknikken tydeligt og rummeligt. Som værter har vi i fællesskab givet knytte-teknikken og knytte-værket retning. En rummelig retning der ikke handlede om ”rigtig eller forket,” men om at modtage de knytte-bidrag, der kom. Gennem projektet har vi insisteret på at forhold os (i fællesskab med børnene) til de materialer, som vi bruger og (over)forbruger – derfor er knytterierne og knytte-værket udelukkende skabt af genbrugt og afalds-tekstiler.
KNYTTE BÅND projektet har skabt så mange vidunderlige møder, mange fine samtaler, mange gode grin og skøre improviserede lege. Mange situationer står tydeligt. Som ferniseringen hvor 350 børn deltog i en fælles åbning af og vandring gennem værket. Som drengen der i weekenden kom med sin familie og stolt at vise værket frem og lære dem knytte-teknikken. Som pigen, der, mens vi stod der ved siden af hinanden og knyttede, fortalte om, hvordan hun var blevet moppet på hende gamle skole. Som barnet der gennem knytteriet fik øje på de tekstile materialers iboende kvaliteter og muligheder. Af lutter begejstring kunne dette barn nærmeste ikke stå stille, da det viste mig en blæksprutte skabt af fire korte snore og en knude. Dette barn fik desuden øje på vores tekstil affaldsspand – som i mine øjne stort set intet indeholdt – og insisterede på, at de små tekstile småstrimler (som befandt sig i spanden) var alt for værdifulde til at smide væk. Mange flere situation lever videre i mig – i mit hjerte – som en stor gave.
Undervejs har værket transformeret sig utallige gange – været dyr, væsner, huler, hængekøjer og meget andet. Til tider har knytte-værkets tilstand udfordret mit æstetiske blik – udfordret mig til slippe på kontrollen og trangen til at justerer/korrigere udtrykket. Som knytte-værter har vi givet en rummelig retning, hvilket betyder, at vi har givet gæsterne (dem der knytter i kortere eller længere tid) og deres individuelle fortolkninger af teknikken magten.
Som vært har min fineste opgave derfor været at lade knytte-værket vokse som et organisk væsen …. og min værts-opgave har været at undres og forundres de forgreninger, der opstod. Som i min forskning får jeg med dette projekt endnu engang øje på at værtskabets lydhørhed har betydning for, hvilket samskabelses-fællesskab der opstår. Jeg tror på, at værtskabet må dele den kreative magt med dem, der deltager (i kortere eller længere tid). Hvilket ikke betyder at værten fralægger sig ansvaret men at man som værten er villig til at blive konfronteret med det, man tager for givet. For mig betyder det fx at samskabelse er en organisme, der vil fører mig steder hen som ved første øjekast kan være provokerende men som ved nærmere eftersyn åbner min lydhørhed og nysgerrighed mod verden.
785 personer har deltaget og muliggjort KNYTTE BÅND projektet. Disse personer har blandt andet skrevet ansøgninger, kontaktet folkeskoler, afholdt diverse møder, administreret budgetter, planlagt logistisk fx fragtet genbrugs/affalds tekstiler til og fra skolerne samt søgte alt praktik under SWOP festivalen, indsamlet gamle aflagte og udtjente tekstiler (fx Åben Dans ansatte og forældre til skolebørn), forbedret og klargjort til skole-knytte-workshops, koordineret workshop-skema med deres kollegaer på skolerne, afholdt 30 skole-knytte-workshops, klippet og revet diverse tekstiler i strimler, deltaget i skole-knytte-workshops (550 skolebørn og deres lærere fra Baunehøjskolen, Absalonsskolen og Trekronerskolen), fragtet og opbevaret knytte-værker, hægt de tre knytte værker op til SWOP festivalen, været værter for knytte workshops og come-and-go session under SWOP festivalen, været SWOP-frivillig der fx har sat op til og deltaget i knytte workshops og come-and-go sessions, deltaget knytte workshops (klub skabertrang og Klostermarksskolen) og come-and-go sessions (fx børn og deres forældre/bedsteforældre samt deltagere i SWOP-seminaret) under SWOP festivalen, fotograferet og videodokumenteret udviklingen af knytteværket under SWOP festivalen. Tilsammen har vi brugt 1500 timer på projektet.
Tak til alle 785 personer … uden jer intet projekt, uden jer ingen udvidelse af knytte-fællesskabet, uden jer ingen sam- og medskabelsesproces.
Tak kære Åben Dans for jeres åbenhed, nysgerrighed og for at spotte knytteriets muligheder i forbindelse SWOP-festivalen og for inviterer Linh og jeg til i fællesskab med jer at skabe KNYTTE BÅND projektet. Tak kære Linh for at være den skønneste knytte-fælle og improvisations-partner i gennem denne vilde og vidunderlige knytte-rejse. Tak til AGRO – Roskilde genbrugsplads for at donerer affalds- og genbrugstekstiler til projektet.
English version of the text above:
One of the wildest co-creative projects I have experienced so far. The KNYTTE BÅND project has strengthened my belief in that textiles and textile craftship can create joyful engagement in temporary communities. Communities where we experience that even though that our contribution may be a small part in the larger work, our contribution still is of great significance.
KNYTTE BÅND project started with three one week-long workshops at Baunehøjskolen, Absalonsskolen and Treksonerskolen with the participation of 550 children. At each school, the children from the middle school (4th, 5th and 6th grade) co-created one knotted textile-work. At the SWOP festival we then collected the three knotted textile-works and during the festival we continued to craft (in workshops and in come-and-go sessions) the textile-work together in collaboration with children and adults – some of the participants had attended school workshops and others came for the first time.
As hosts of the project, our (Linh and mine) main task was to create a framework for the workshops, for example by introducing the knotting technique clearly and comprehensively. As hosts, we jointly offered a direction for the knotting technique and the knotting work. A openminded and spacious direction that was not about “right or wrong” but about receiving the contributions that the children made. Throughout the project, we have insisted to relate the knotting practice to how we use and (over)consume textiles – therefore the textile-works was exclusively created from recycled textiles.
KNYTTE BÅND project created so many wonderful meetings, many nice conversations, many good laughs and crazy improvised games. Many situations stand clearly in my mind and in my heart. Like the opening (at the SWOP festival) where 350 children came to join the opening and where we connected the three textile-works. Like the boy (that attended a workshop at one of the schools) that came with his family during the festival and proudly show the tectiles work and tought his family the knotting technique. Like the girl that while we were standing next to each other and knotted, told me how she had been bullied at her old school. Like the child who, through knotting, saw the inherent qualities or possibilities of the textile materials. Out of sheer excitement, this child couldn’t stand still (jumped up and down) while showing me an octopus that was created out of four strings and a knot. This child also noticed our textile waste bag – which in my eyes contained virtually nothing – and insisted that these small textile strips were too valuable to throw away. Many more situations are captured in my heart as a great gift.
During the process the textile-works has transformed countless times – being animals, creatures, caves, hammocks and much more. At times, the state of the knotting has challenged my aesthetic eye – it has challenged me to let go of control for example not to follow an urge to adjust/correct the expression. As a knot host, I (and we) have given openminded directions, which means that I have given the guests (those who knot for a shorter or longer time) and their interpretations of the knotting technique the power. As a host, my finest task has therefore been to let the textile-work(s) grow as an organic organism …. and my host my task was to wonder and marvel at the ramifications that arose. As in my research, with this project I once again explore that the position or rather the approach of host shapes the co-creation community that emerges. I believe that the host must share power with those who participate (for a shorter or longer time). Which does not mean abdicating responsibility, but that I as host an willing to be confronted with things that I take for granted. For me, it means, for example, that co-creation is an organism that will take me to places that at first may be provocative, but that at closer eyesight open up my responsiveness and curiosity towards the world.
785 people have participated and made the KNYTTE BÅND project possible. Among other things, these people have written applications, contacted primary schools, held various meetings, administered budgets, planned logistics e.g. transported recycled/waste textiles to and from the schools, was interns or volunteering during the SWOP festival, collected old discarded and end-of-life textiles (e.g. Åben Dan’s employees and parents of school children), improved and prepared for school-related workshops, coordinated workshop schedule with their colleagues, held 30 school-workshops, cut various textiles into strings, participated in school-workshops (550 school children and their teachers from Baunehøjskolen, Absalonsskolen and Trekronerskolen), transported and stored knotted textile-works, planed and build a scaffolding for the textile-work(s), hung the three knotted works for the SWOP festival, hosted knotting workshops and come-and-go sessions during the SWOP festival, been SWOP volunteer that e.g. have participated in workshops and come-and-go sessions, participated in the SWOP workshops (klub skabertrang and Klostermarksskolen) and in come-and-go sessions (e.g. children and their parents/grandparents and participants in the SWOP seminar) during The SWOP festival, photographed and video-documented the development of the knotwork during the SWOP festival. Together, all of us – the 785 people – have spent 1500 hours on the project.
Thanks to all 785 people… without you no project, without you no expansion of the knotting-community, without you no co-creation process. Thank you dear Åben Dans for your openness, curiosity and for spotting the possibilities of knotting practice in relation to the SWOP festival and for inviting Linh and I to jointly create the KNYTTE BÅND project with you. Thank you, dear Linh Le, for being the most wonderful knotting and improvisational partner during this wild and crazy knotting journey. Thanks to AGRO – Roskilde recycling site for donating waste and recycled textiles to the project.
Tre skoleworkshops
Sammen med klima aktivist og performance kunstner Linh Le har jeg afholdt en uges workshop for og med 4, 5 og 6 klasser på Baunehjøskolen i Jylling, Absalons skolen og Trekronerskolen i Roskilde (marts 2024). På workshoppene lærte vi børnene at knytte og på hver skole bidrog alle børnene til det værk som vi skabte sammen på skolen. I alt 550 børn har deltaget.
Alle knytte-værkerne er fremstillet i genbrugsmaterialer, som børn og lærere har medbragt, som ARGO Genbrugscenter Roskilde har doneret og som Åben Dans og vi har indsamlet. Inden hver og imellem hver eneste workshop har vi brugt timer på at klippe gammel tøj, ligner, stofrester i strimler, således at tekstilerne kunne knyttes sammen på nye måder.
De tre tekstile knytte-værker samles og udstilles under SWOP festivalen d. 2-6 maj 2024, hvor publikum er inviteret til at knytte videre på værket.
Åben Dans er initiativtager og faciliterer projektet.
Her lille video som viser udviklingen af alle tre værker på alle tre skoler
Baunehøjskolen
På Baunehøjskolen forsøgt vi (Linh og jeg) på forskelligartet vis at stimulere børnenes kreativitet, så de oplever at at de kan knytte …. selv om de måske tror de ikke kan. Vi ønskede, at give dem en stolthed over, at der var dem (deres klassekammerater og andre klasser på skolen), der i fællesskab skabte værket. Flere børn kom løbende forbi for at følge, hvordan værket voksede i løbet af ugen.
På Baunehøjskolen deltog 180 børn. Alle børn bidrog til det store KNYTTE BÅND værk og det store knytte bånd fællesskab … og da ugen var omme mærkede jeg hvor vigtigt det er at skabe rum for tekstile fællesskabelser.
Det var sjovt at hører børnenes tanker om hvad værket lignede fx en flodhest, et spægelse, et spindelvæv, en hængekøje og meget andet.
Absalonsskolen
En uge på Absalonsskolen hvor et knytteværk voksede frem i fællesskab og i samskabelse med 104 børn. Det var vidunderligt at opleve klasser af børn, som har kastet sig over knytteriet. I denne uge kom alle klasserne igen – og waw hvor de rykkede sig fra den ene gang til den anden. De blev dygtigere til at knytte og pludselig fik de også øje på alle de forskellige genbrugsmaterialer – farver, teksturer og overflader.
Trekronerskolen
På Trekronerskolen deltog 225 børn. Når vi spurgte børnene hvordan det var at knytte, sagde de, at det var lidt svært i begyndelsen men at det blev lettere. De sagde også at det var dejligt, at de kunne snakke sammen mens de knyttede.
Det rører mit tekstil-håndværks-hjerte, at drenge såvel som piger er blever grebet og opslugt at knytteriet og med arbejdet med tekstilerne …. og flere af dem havde svært ved at stoppe igen.
Billede credit: Linh Le og Charlotte Østergaard