Kære Kunde!
2014 bringer spændende forandringer hos CHARLOTTE ØSTERGAARD COPENHAGEN. For at skabe plads til nye tiltag har jeg valgt at sætte min smukke butik på Nikolaj Plads til salg. Jeg holder på ingen måde op med at udvikle og producere min kollektion. Rammerne bliver blot anderledes og langt mere kreative.
I de nye rammer er pladsen anderledes, og derfor har jeg brug for DIN hjælp til at gøre flytte læsset mindre! I december er der som udgangspunkt 40% på alt CHARLOTTE ØSTERGAARD COPENHAGEN . Køber du stort ind, kan vi naturligvis forhandle om prisen.
Bor du i Jylland er det nu muligt at købe et mindre udvalg af min kollektion i Horsens hos butik Thilde Jensen www.thildejensen.dk
Følg med i forandringerne hos CHARLOTTE ØSTERGAARD COPENHAGEN: Tiden er kommet til forandringer, nye rammer og nye udfordringer. Beslutning har været svær, for det betyder, at jeg har sat min smukke butik på Nikolaj Plads til salg. Jeg har gennem de sidste snart 8 år har elsket hvert minut her på adressen, elsket alle gode og sjove samtaler og møder.
Gennem de sidste år har jeg arbejdet med flere aspekter indenfor design; min kollektion CHARLOTTE ØSTERGAARD COPENHAGEN, undervisning af kommende designere, kostumedesign og kunstneriske udviklingsprojekter. Det arbejde ønsker jeg at give mere plads til. Derfor flytter jeg i det kommende år i nye og langt mere kreative rammer. Stedet kommer til at sprudle af kreativitet og udvikling. Min passion for design, håndværk og eksperimenter med plissering kommer til at være allesteds nærværende.
Og hvad med min kollektion – ja den fortsætter jeg med at designe og producere. Som kunde kan du som nu få designet kjoler efter individuelle behov. Serviceniveauet bliver naturligvis lige så højt og personligt som her på Nikolaj Plads. Men i de nye rammer får du langt større mulighed for at deltage i skabelsesprocessen, og derfor vil endnu flere af mine kjoler blive helt unikke og enkeltstående.
Jeg har længe haft lyst til tilbyde mine kunder en oplevelse, der gå et lag dybere end et almindeligt forretningsbesøg. Som kunde får man det nye sted en mere holistiske oplevelse af den kreative proces, da skabelsen af nye produkter ikke som nu er gemt væk i et baglokale. Man får et ”kig bag kulissen”.
Jeg glæder mig til at holde dig opdateret om forandringen. Følg med enten på facebook eller gennem mine nyhedsbreve.
Gode julehilsner fra Charlotte