Det er nu en måned siden jeg flyttede fra butikken på Nikolaj Plads, og meget er sket siden.
Jeg har just færdiggjort kostumerne til Dansk Danseteaters nye helaftens forestilling “Black Diamond” med koreografi af den 4 dobblet reumert vinder Tim Rushton. Verdenspremieren var på Vejle Musikteater d. 1.5. 2014. En spændende kostumedesign opgave, der har givet mig rig mulighed for at lege og eksperimentere med udtryk.
Anne Middelboe Christensen skrev i Informaion d.5.4. 2014 bl..a. : “….Øverst er en balkon, hvor urskikkelser passerer: eventyrskikkelser med fjer og flæser og pigge og enhjørningehorn. For kostumedesigneren Charlotte Østergaard har leget med alverdens former, så både mænd og kvinder spurter rundt i forunderlige kjoler og slæb og kutter og biavlermasker. Alle blafrende gevandter fanger lyset – vidunderligt organisk og overraskende. Og både mænd og kvinder kan sagtens ligne drivende havfruer i sort…”
Wibe Wern skrev i Berlignske Tidende d. 10.5. 2014 bl.a.: “……….Højt oppe på en balkon skrider skikkelser afsted, som iklædt Charlotte Østergaards fantasifulde kostumer ligner takkede krystaller, og den lysende krystal i deres hænder minder os om lyset i mørket………”
I weekenden d. 9-11 maj spiller forestillingen på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Det er stadig få billetter til forestillingen. Derefter drager Dansk Danseteater på verdensturne til bl.a Polen, Kina og med forestillingen.
D. 6.4. blev forestillingen anmeldt af dokumentarinstruktør Janus Metz, forfatter Christel Wiinblad og komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen på DrK´s program “Smagsdommerne”.
Håber at se jer til forestillingen. De bedste forårshilsner fra Charlotte