Under Copenhagen Fashion Week d. 1. og 2. feb 2013 havde jeg inviteret Thilde Jensen til at holde “Shop i Shop” her på Nikolaj Plads. Det blev nogle rigtig dejlig dage – smuk pels, strik og smykker. Der kom rigtig mange kunder forbi – og det er naturligvis dejligt.
Tag-arkiv: Blok
Copenhagen Fashion week
Jeg glæder mig rigtig meget til Københavns modeuge, som starter d. 30.1 og varer hele weekenden. Her i butikken har jeg inviteret en kær og super dygtig kollega pelsdesigner Thilde Jensen til at have “Shop i Shop” d. 1.+2. feb. Vi byder på vin og god steming….. og i de to dage får du 15% på alle mine designs.
I går var jeg til gennemgang på Statens Scenekunstskole, hvor jeg er konsulent for to af scenograf afdelingens studerende, som begge arbejder med kostumer til moderne dans. En super dejlig og inspirerende oplevelse. Jeg må sige, at jeg er rigtig glad for mødet med de studerende og med mine kollegaer.
God weekend til alle derude
Så er udsalget igang
Så har vi åbnet dørene for vores årlige udsalg. Priser nedsat 30 – 80%
Brudekjoler, festkjoler, selskabs sæt, habit jakker, plisserede jakker, nederdele i flere længder, toppe til hverdag og fest. Mange farver og størrelser.
UDSALG fra d. 8.1.2013 kl 11
Jeg vil ønske dig et rigtig godt nytår – et dejligt år fyldt med mange fantastiske oplevelser, gode fester og skønne kjoler.
Her i butikken på Nikolaj lads starter jeg 2013 med mit årlige UDSALG tirsdag d. 8 januar kl 11. På udsalg er brudekjoler, selskabskjoler, toppe, nederdele, buksedragte, habit jakker, plisserede jakker og meget andet.
Alt er nedsat 20 – 70 % …….. og der vil naturligvis være rigtig mange gode kup at gøre. Dagen før udsalget kan du på facebook få et peek af udsalgsvarerne.
På gensyn. De bedste hilsner fra Charlotte
Med ønsket om et lykkebringende nytår
Med ønsket om et lykkebringende nytår – takker jeg for et dejligt 2012.
fra MS Berlingske Tidende d.30.12.12
Det har været et begivenhedsrigt år i butikken på Nikolaj Plads med kunder i alderen fra 4 mrd. til 80 år – en skøn spændvidde som giver kolorit på tilværelsen. Dåbskjoler, konfirmationskjoler, brudekjoler, selskabskjoler, hverdagskjoler – mange spændende opgaver og dejlige møder med kunder.
Året har budt på skønne samarbejder med bl.a. kunstner Barbara Wilson. Jeg deltager i et nyt spændende netværk We Do Weddings. Desuden var jeg så heldig at modtage arbejdslegat fra Statens Kunstfond.
Kostumedesign opgaverne har været mange; hos Dansk Dansetater har jeg arbejdet med koreograferne Tim Rushton, Kim Brandstrup og Edhem Jesenkovic, hos Pantomimeteateret med Marie Brolin-Tani og med Helle Bach hos dadadans.dk.
2012 har ligeledes budt på inspirerende undervisningsforløb på Statens Scenekunstskole og på Margrethe Skolen.
Men ikke at forglemme bød året på mange inspirerende samtaler og gode grin i samvær med jer. Tak for det!
De bedste ønsker for det nye år – Charlotte
Konfirmation 2013
Så hænger den skønne unikke konfirmations kollektion 2013 i butikken.
Konfirmationskjolerne er dedikeret til pigen, som drømmer om at skille sig ud fra mængden. Kollektionen består af “unike pices” – kjoler og sæt der her hver sit unikke præg. Flere er der kun en af – så skynd dig at komme forbi og prøv kjolerne. Jeg glæder mig til at vise dem frem.
lancering af “we do weddings”
I dag var så dagen, hvor “We do Weddings” netværkets hjemmeside blev lanceret. “We do Weddings” er et netværk af super dygtige kvinder, der alle arbejder i og med brylluppet – et neværk som jeg er stolt og glad for at være en del af. Netværket består af kjoledesignere, fotografer, accessories og stylister inden for hår og make up.
I næste nummer af magasinet “Bruden” har vi lavet de skønneste fotoserier ud fra temaerne Old, New, Borrowed og Blue. Her et lille peek “behind the scenes” fra det shoot jeg deltog i Borrowed…. de skønne stemningsmættede billeder er taget af fotograf Lina Ahnoff
Læs og se mere om netværket på vores hjemmeside og på facebook side.
Konfirmation 2013
Så er jeg ved at ligge sidste hånd på 2013 konfirmationskjoler. Da jeg har dedikeret kollektionen til konfirmanden, der gerne vil skille sig ud fra mængde, er der ikke to helt ens kjoler…. alle detaljer er forskellige….. og flere af kjolerne og skørterne findes kun i en udgave.
Her et lille peek på en af skørterne som kun findes i en udgave – et tyl strutskørt med pudderfarvet shiffon øverst.
Så kom julestemningen til Nikolaj Plads
Julestemning ……. fint og enkelt
“Autumn – Sentimental Shit” fernisering
Tak til alle som kom og var med til at gøre fernisering i går på “Autumn – Sentimental Shit” helt forrygende, tak til dem som bare måtte komme ind for at dele deres oplevelse udefra gaden – og ikke mindst tak til min skønne samarbejdspartner billedkunstner Barbara Wilson.
I de næste par dage er det muligt at opleve installationen “Autumn – Sentimental Shit” på Nikolaj Plads 9.