I disse uger er Dansk Danseteater på USA turné. Nu er turen kommet til The Kennedy Center i Washington DC. Her har jeg i forbindelse med forestillingen lavet udstillingen “The Making og the Costumes for Black Diamond” som fortæller om skabelsesprocessen. Fra artefakt som repræsenterer inspirationen, over til transformation af artefakt til kostume parafrase for til sidst at vise et færdigt kostume.
Om få dage har Black Box Dance Company premiere på forestillingen 7EVEN. Et et koreografisk eventyr, om vores frygt for ikke at være det perfekte menneske.
Jeg har skabt kostumerne til forestillingen. Det har været en helt fantastisk og inspirerende rejse – ikke mindst at møde den cypriotiske koreograf Fotis Nicolaou og den græske maske kunstner Martha Foka. Du kan få en lille forsmag på forestillingen her og få et lille indblik i mit arbejde med kostumerne.
Forestillingen har premiere den 3. marts på Black Box Theater/Holstebro, spiller 9.-10. marts i Dansehallerne/København og 30. -31. marts på Bora Bora/Århus. Håber at se jer.
Jeg har hen over sommeren arbejde med kostumer til 2 spændende og meget forskellige forestillinger; “12” med Kitt Johnson og 11 performere som spiller på Refshaleøen under Metropolis festivalen 2015 og “Accordion Stories” med Tim Rushton, der vises på Pantomimeteateret i Tivoli. Begge forestillinger har premiere i august 2015.
Det er mig en stor fornøjelse at kunne inviterer til premiere på danseforestillingen “Libertad”, hvortil jeg har designet kostumer og scenografiske elementer helt i tråd med mit plisserede univers. Her en lille smagsprøve på forestillingen.
Forestillingen har urpremiere på Bora Bora i Århus d. 11. okt og spiller frem til d. 15 oktober Billetter kan købes her. Efterfølgenden spiler forestillingen d. 22-25 oktober på Dansehallerne i København. Billetter kan købes her
Denne kostumeopgav har for mig været et udfordrende og spændende eksperimentarium med scala og plissering. Kostumerne er udviklet i tæt dialog med danserne, hvor konkrete ideer er afprøvet i bevægelse i studiet. Kostumerne er udviklet i pap, et materiale der giver et skulpturelt udtryk og som åbner muligheden for at bruge dele som selvstændige scenografiske elementer.
Med “Libertad” tager flamongidanserinde og koreograf Selene Munoz sin stærkt personlige og moderne flamenco på en rejse med electric boogie-danseren Benjamin Skop og contemporary-danser Alexandre Bourdat i hver deres kulturbaggrund, traditioner, historie og teknik.
På scenen spiller kontrabasisterne Yasser Morejon Pino og Miguel Rodrigánez Cámara live. Musikken komponeret af de to kontrabasister samt af Jesper Mechlenburg.
Lysdesign Michael Breiner
Kostumer og scenografiske elementer: Charlotte Østergaard
Gennem årene har jeg sideløbende med min kollektion CHARLOTTE ØSTERGAARD COPENHAGEN haft en lang række kostumeopgaver til moderne dans. Opgaver hvor jeg med afsæt i formgivning eksperimenterer med kroppens mangfoldige udtryksmuligheder, både som en fortællingsbærer og en visuel formidler. Den moderne dans er ofte en abstrakt komposition uden en narrativ fortælling, men dog med et dramaturgisk forløb.
Jeg tager som altid imod private bestillinger af min kollektion CHARLOTTE ØSTERGAARD COPENHAGEN. Ring eller mail for booke en aftale.
Jeg håber at se dig/jer.
Gode efterårshilsner fra Charlotte Østergaard
Det er nu en måned siden jeg flyttede fra butikken på Nikolaj Plads, og meget er sket siden.
Jeg har just færdiggjort kostumerne til Dansk Danseteaters nye helaftens forestilling “Black Diamond” med koreografi af den 4 dobblet reumert vinder Tim Rushton. Verdenspremieren var på Vejle Musikteater d. 1.5. 2014. En spændende kostumedesign opgave, der har givet mig rig mulighed for at lege og eksperimentere med udtryk.
Anne Middelboe Christensen skrev i Informaion d.5.4. 2014 bl..a. : “….Øverst er en balkon, hvor urskikkelser passerer: eventyrskikkelser med fjer og flæser og pigge og enhjørningehorn. For kostumedesigneren Charlotte Østergaard har leget med alverdens former, så både mænd og kvinder spurter rundt i forunderlige kjoler og slæb og kutter og biavlermasker. Alle blafrende gevandter fanger lyset – vidunderligt organisk og overraskende. Og både mænd og kvinder kan sagtens ligne drivende havfruer i sort…”
Wibe Wern skrev i Berlignske Tidende d. 10.5. 2014 bl.a.: “……….Højt oppe på en balkon skrider skikkelser afsted, som iklædt Charlotte Østergaards fantasifulde kostumer ligner takkede krystaller, og den lysende krystal i deres hænder minder os om lyset i mørket………”
I weekenden d. 9-11 maj spiller forestillingen på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Det er stadig få billetter til forestillingen. Derefter drager Dansk Danseteater på verdensturne til bl.a Polen, Kina og med forestillingen.
D. 6.4. blev forestillingen anmeldt af dokumentarinstruktør Janus Metz, forfatter Christel Wiinblad og komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen på DrK´s program “Smagsdommerne”.
Håber at se jer til forestillingen. De bedste forårshilsner fra Charlotte
For øjeblikket arbejder jeg på kostumer til Dansk Danseteaters næste store forestilling “Black Diamond”. Forestillingen har premiere på Vejle Musik teater d. 1 maj., spilles derefter på Det Kongelige teaters gamle scenen og skal så på verdensturne.